Kamæleon koncert: For aldersgruppen 5-8 årig.



Kamæleon koncert: Moussa Diallo Trio – FREM Svaneke Bio
 Lørdag 26. maj 2018, kl. 13:00. Dørene åbnes: kl. 12.00
Døren kr. 60 - Forsalg: kr. 40 – www.musikhuzet.dk
Der er også forsalg: kr. 40 i Havnekiosken, Svaneke


Der var engang i Mali
Det er nat i Mali. Stjerner og måne oplyser himlen, og i landsbyen Koulikoro får børnene fortalt eventyr. Om den tapre mariehøne Kimi Komo, om hanen Karato og firbenet Kanou og om den farlige løve, der vist godt kunne speise en lille ged.

Maliske Moussa Diallo har digtet videre på en række af sin barndoms underfundige eventyr og sammen med sine to musikere, Salieu Dibba og Dawda Jobarteh og deres traditionelle malinesiske instrumenter genskaber Moussa Diallo den magi, han selv oplevede som barn, når hans bedstemor fortalte eventyr under den afrikanske stjernehimmel.

Arr. Levede Musik i Skolen (BRK), Musikhuzet og frivillige i FREM.- NoName

Medvirkende:
Dawda Jobarteh, Moussa Diallo, Salieu Dibba.

Links:moussa.info

Støt vores sponsorer: DE gør det muligt, at musikken spiller i FREM.
Hotel Siemsens Gaard – overnatning ¤ Restaurant Bryghuset - bespisning


Young Flowers Reunion


Young Flowers Reunion
Peter Ingemann - Peer Frost - Søren Berlev
Lørdag d. 2. juni kl. 21.00 i FREM, Svaneke Bio

Forsalg: kr. 160 - Havnekiosken Svaneke & www.musikhuzet.dk – 
Entre døren: kr. 195 - Medlemmer kr. 130 bestilles på nonamesvaneke@gmail.com

For 50 år siden udgav Young Flowers LPèn ”Blomsterpistolen” med numre som ”oppe i træet” og ”25 øre” der var et tidligt dansk bud på en psykedelisk power-trio og fik stor succes.
Det skal fejres med en koncert lørdag d. 2. juni i FREM, med Young Flowers Reunion bestående af Peter Ingemann, Peer Frost og Søren Berlev.
Sidst Young Flowers Reunion spillede i FREM for 6 år siden var til en totalt udsolgt koncert.

Året er 1968 en tid med studenteroprør, hippietid, Jimi Hendrix, Cream,  Sergeant Peppers, Katmandu, Steppeulvene. Young Flowers var tydeligt inspireret af den engelske syrerock, og især power-trioen Cream, med Jack Bruce, Eric Clapton og Ginger Baker, hvilket gjorde at bandet ofte blev sammenlignet med denne gruppe og ikke helt uberettiget.
Young Flowers fandt dog sin egen stil, og er i dag en stor del af den danske rockhistorie. 
Bandet gjorde sig bemærket, ved at optræde i andre sammenhænge og er vel særligt kendt for deres medvirken i tv-serien ”Blomsterpistolen”, som Thomas Winding stod bag.

 Fra 1966-1970 var Peter Ingemann bassist og sanger i bandet, der foruden Ingemann, bestod af de tidligere pigtrådsmusikere, guitaristen Jens Dahl og trommeslageren Ken Gudman, begge med en fortid i The Defenders. Dahl blev dog tidligt erstattet af Peer Frost.
Arr. Musikhuzet i samarbejde med Musikforeningen NoName, Svaneke

Peter Ingemann: Oprindelig jazzmusiker, men via jobs med Peter Belli i slutningen af 1960'erne blev kontakten til rock-scenen resultatet, der gjorde Ingemann til el-bassist og sanger i Young Flowers. I løbet af 1970-80 satte Ingemann sit præg på grupper som: Skousen/Ingemann, No Name, Røde Mor m.fl.
I dag er Peter Ingemann aktiv i blandt andet Dream City og Stig Møller Band..

Peer Frost: Begyndte som ”pigtråds-guitarist” i 1960'erne. I København var Hit House og Place Pigalle scenen, hvor Peer spillede bl.a. med Peter Belli og Les Rivals. Peer Frost har markeret sig som en af Dansk rocks største guitarister og har nærmest haft kultstatus i visse kredse.
I slutningen af 60'erne var Peer med til at danne Young Flowers og senere igennem 1970'erne var Peer med i grupper som: Rainbow Band, Midnight Sun, Savage Rose  m.fl.

Søren Berlev er denne gang med for at udfylde pladsen bag trommerne, som i det oprindelige Young Flowers blev betjent af Ken Gudman. Berlev vil af alle være kendt som medlem af det suverænt største danske rockband gennem tiderne, nemlig Gasolin. Efter Gasolin-tiden har Berlevs trommespil især lydt i blues og i den lidt mere hårdtslående rockgenre, så han er et perfekt indspark i Young Flowers anno 2018.

Støt vores sponsorer: DE gør det muligt, at musikken spiller i FREM
Hotel Siemsens Gaard - overnatning ¤ Restaurant Bryghuset - bespisning

Gasoline

Kvinder der spiller Gasolin....!  Det kræver hår mellem brysterne at fortolke Gasolin….

Pinse-Søndag d. 20. maj kl. 21.00 FREM, Svaneke Bio


'Gasoline er et band med usædvanlig høj energi og enorm spilleglæde som smitter af helt ned på bagerste række.... De skaber en kæmpe fest hver gang.'

Gasolin’ Danmarks største rockband hyldede gennem 70’erne livet og kvinderne. Nu hylder kvinderne Gasolin… I vil blive overraskede over, hvor høj oktan de brænder af. Så spænd rock-hjelmen for der bliver virkelig trykket til den - de leverer den fede fest.
 For ti år siden fandt de fem erfarne kvindelige musikere sammen omkring en enkel idé: At sætte kvindekraft til Danmarks største drengerøvsorkester, Gasolin’.
 Et orkester, hvis sange havde fulgt dem gennem barndom og ungdom. Alle fem delte de en kærlighed til Gasolin’ og den livskraft, der strømmer ud af sangene. Et brændstof, de kunne kende hos sig selv. Alligevel har de aldrig set sig som et kopi-band, de har ingen intentioner om at imitere. Gasoline gør numrene til deres egne med respekt for de originale versioner. “Jeg blev kvinde med Gasolin´
 “ udtaler Line Münster-Swendsen forsanger og idékvinden bag Gasoline ”
Det er helt bevidst, at vi kun er kvinder i bandet. Det sætter os fri til at være dem, vi er. Jeg kan ikke være Kim Larsen, og Birgitte Bjørn kan ikke være Franz Beckerlee, ”siger Line Münster-Swendsen, der optræder i både balkjole, strutskørt og kedeldragt, når bandet drager rundt på landevejene. ”Der er tit fordomme om kvinder, der spiller rock. Det vil vi gerne udfordre. Når vi spiller, er vi feminine, og samtidig lukker vi op for vores indre drengerøv. Det er, som om vi tænder noget i folk, når vi åbner op for den ur-kraft”, fortæller Line.

Gasolinerne er: Line Münster-Swendsen, vokal. Line har været sangerinde og skuespiller siden 1993. Line var sangerinde i Candidate, i band under eget navn Line og orkesteret The Bacharachs, der fortolker gamle Burt Bacharach klassikere og i flere coverbands.
Lisbeth Rysgaard, kor og rytmeguitar. Lisbeth er sanger/ sangskriver og guitarist. Hun er en del af duoen Stereolove som udgav debutalbummet “Satellite Songs”, hvor julehittet “Christmas Song” er en del af tracklisten
Birgitte Bjørn, leadguitar & kor. Musiker, komponist, tekstforfatter og musikvideomager.. Hun er også Guitarist i Bolværket der b.la har Wili Jønsson med på Bas.
Annette Bork, bas & kor. Annette har også mange års erfaring på den danske musikscene og mange livejobs i ryggen.Annette har bl.a spillet med Singing Zoo (tilbage i 80érne), Gangway, Walkers 2001-04.
Ditte Brodde, trommeslager. Ditte har spillet i mange forskellige bands inde for rock/pop og country genren. Udover en masse jobs i Danmark har hun også spillet i udlandet, Portugal, Sverige, Holland, Frankrig og Færøerne Ditte har blandt andre spillet med Sanne Bruel, Helle Henning, Thomas Negrain, Søren Volff, Channe Nusbaum og Lars Hybel.

Der er forsalg i Havnekiosken Svaneke: Til 160 kr eller KØB BILLET ONLINE HER
Det koster 180 kr. i indgangen - Medlemmer af NoName 130 kr. kan bestilles på nonamesvanke@gmail.com Døren åbnes kl. 20.00. 
Arr. Info & Facebook: Musikforeningen NoName, Svaneke
https://www.youtube.com/watch?v=wSmX3z-15hU

Støt vores sponsorer: DE gør det muligt, at musikken spiller i FREM
Hotel Siemsens Gaard - overnatning ¤ Restaurant Bryghuset - bespisning

Henning Stærk Trio


Fredag d. 27. april kl. 21.00
Henning Stærk Akustik Trio
FREM, Svaneke Bio

Entre døren kr. 190- Døren åbnes kl. 20.00
Forsalg kr. 160 Havnekiosken Svaneke & KØB BILLER HER
Medlemmer kr. 130 bestilles på nonamesvaneke@gmail.com

På trods af, at Henning Stærk efterhånden har nået de 68 somre, er de spidse støvler ikke stillet på hylden og tourbussen er ikke kørt i garage!
Henning Stærk er igen aktuel med nye singler. Og det er en rigtig Aarhus-historie; Henning Stærk flyttede i 1970 til Aarhus, som nu er hans anden hjemby. Samtidigt er det 50 år siden, han udsendte sin første single. Det markeres med udsendelse af indtil videre 2 nye singler. Først ’Big Boss Man’ (19. december 2017) og nu ’Someone You Love’ (18. februar 2018), der er skrevet af Tina Dickow - opvokset i Aarhus!

En koncert med Henning Stærk er en aften med store sange: Publikum bliver taget med på en rejse gennem Henning Stærks lange og flotte karriere, krydret med og bundet sammen af historier og anekdoter fra de over snart 50 år, Henning Stærk har gjort landevejene usikre med sine spidse læderstøvler! Siden Henning Stærk begyndte at spille har det altid været kontakten med publikum og livekoncerten, der har været ledestjerne for hans vej. Selv efter mere end 3000 koncerter og i en alder af 68, glæder han sig, hver gang han skal afsted!
Henning Stærks karriere har budt på bemærkelsesværdige højdepunkter som medlemskab af store grupper som GNAGS, Spillemændene, Hound Dog All Stars m.fl.. Men i særdeleshed en glorværdig solokarriere med store hits som ’Smalltown Saturday Night’, ’Sweetheart’, ’Fire’, ’Cheque Book’ m.fl., Grammy Award, platin- og guldplader og ikke mindst tusindvis af live koncerter er kendetegnet for Stærks karriere. Med sig har Stærk de to guitarister H. C. Bugge og Mikkel Bøggild. 

Arr: Musikhuzet i samarbejde med Musikforeningen NoName, Svaneke

Støt vores sponsorer: DE gør det muligt, at musikken spiller i FREM

Hotel Siemsens Gaard - overnatning ¤ Restaurant Bryghuset - bespisning

Expect No Mercy i FREM, Svaneke Bio

Fredag d. 30. marts kl. 21.00 - FREM, Svaneke Bio

Expect No Mercy

Entre døren kr. 100 - Forsalg kr. 80 Havnekiosken Svaneke & 
KØB ONLINE BILLET HER
  Døren åbnes kl. 20.00
Medlemmer kr. 60 bestilles på nonamesvaneke@gmail.com


I 2017 holdt Expect No Mercy deres 30 års jubilæumskoncert i FREM. Det var en brag af en fest og det bliver det igen i år. Så kom og ryst vinteren rigtig af til lækker rockmusik på et fyldt dansegulv.Expect No Mercy startede i 1987 som en kvartet bestående af: Kalle Brandt (vokal), 
Bjarne Hjorth Hansen (guitar), Lion Kure (bas) 
Ruben Hjorth Pedersen (trommer).


Expect No Mercy har i det meste af sin lange karriere været kendt for at spille covers af rockklassikere, men har gennem tiden spændt over et meget bredt repertoire. I perioder har bandet også forsøgt sig med egne kompositioner. På Østbornholm har bandet – som til dagligt bare går under navnet ”Expect’erne” – været kult i mange år. Op igennem 90’erne var Expect No Mercy et af Bornholms førende rockband og blev udvalgt til at deltage i Musikkaravanen 93, et samarbejde mellem Trelleborg, Ystad, Simrishamn og Allinge (Bornholm)

Expect’erne vandt Bornholmsmesterskabet i rock i 1993 og 1994 og indspillede i 2001 en cd med hovedsageligt egne numre. , hvorfra nummer som: FOOL OF LOVE: stadig slippes løs i æterenDe sidste mange år har Expect’erne optrådt ved enkelte udvalgte koncerter hver år.

Arr & Info: http://noname.svaneke.net


Støt vores sponsorer: DE gør det muligt, at musikken spiller i FREM
Hotel Siemsens Gaard - overnatning ¤ Restaurant Bryghuset - bespisning


NoName generalforsamling mandag den 16. april


Musikforeningen NoName
CVR/SE nr. 2846 7796
Nordea: 0661-7557 680483                                                                                                       2. april 2018


Mandag d. 16. april er der generalforsamling i Musikforeningen NoName, Svaneke.
Næsten hele bestyrelsen vil gerne forsætte, men enkle vil gerne overlade posten til andre og forsætte som medhjælper.

Kom og vær med til at præge fremtidens musikscene i Svaneke.

NoName takker De 94 medlemmer der støttede os i 2017. De gjorde at vi præsenterer en række gode kunstnere her i foråret 2018. Det vil vi også med jeres støtte.
NoName har brug for dit medlemskab i 2018. Du kan indbetale kr. 100 på vores konto i Nordea reg.nr. 0661 konto 7557 680483 eller ved indgangen og opnå rabatter til vores koncerter. Se mere på www.noname.svaneke.net

Forsalg til NoName 3 næste koncerter er starter i Havnekiosken til kr. 160 og medlemsprisen er kr. 130 pr. koncert
Stor bededag d. 27. april, Henning Stærk - akustisk trio
Pinse-søndag d. 20. maj, Gasoline, De 5 damer der giver den GAS.
Lørdag d. 2. juni, Young Flowers Reunion. Med Peer Frost, Peter Ingemann og Søren Berlev.

Expect No Mercy fik i fredags fyret alle de gode nummer af, leveret med sjæl, det var et tilløbsstykke, udsolgt, god lyd/lys og stemning.

NoName har brug for støtte og nye kræfter. Folk som vil hjælpe til ved arrangementer og som har lyst til at deltage i foreningsarbejdet, så der også FREMover er live koncerter i Svaneke af høj kvalitet. Alle er velkommen.

NoName’s ordinær generalforsamling.
Mandag den 16. april 2018 kl.19.00 i FREM, Svaneke Bio

 Dagsorden ifølge vedtægterne.
  
1) Valg af dirigent og referent.
2) Valg af 2 stemmetællere.
3) Bestyrelsesberetning.
4) Godkendelse af årsregnskab 2018.
   b. Kontingent for 2019 
5) Indkomne forslag

6) Valg af bestyrelse,
    3 vælges for 2 år, på valg er: Jens Peter Müller, Jens Yde Frey, Peter Mors           
   Øvrige bestyrelsesmedlemmer er:, Ditte Braaten Olsen.
   Flemming Hjøllund, udtræder af bestyrelsen.  

   + 2 suppleanter, på valg er: Erik Frederiksen og Jón Hallur Stefánsson

7) Valg af revisor: Gyllan Stensbo
    Revisorsupplant: Steen Hansen
8) Evt.


Vedtægter på www.noname.svaneke.net – Om os
    
 På bestyrelsens vegne.
 Jens Peter Müller

Støt vores sponsorer: DE gør det muligt, at musikken spiller i FREM
Hotel Siemsens Gaard - overnatning ¤ Restaurant Bryghuset - bespisning