Burnin Red Ivanhoe
Pinse-søndag d. 8. juni 2014 kl. 21.00
Kulturhuset FREM, Svaneke
Kulturhuset FREM, Svaneke
Nyt album - Ny energi - Ny turné
Medlemmer kr. 100 – Bestilles på nonanesvaneke@gmail.com eller 23743806
I mere end 45 år har Burnin Red Ivanhoe været et fast begreb i dansk musik. Altid genkendelig, altidudtryk for en bestemt måde at gå til musikken på, en unik lyd, en særlig holdning til det at spille musik for publikum..I begyndelsen hed det syrerock. I dag er det en del af kulturarven.
Historien
I årenes løb har
Burnin Red Ivanhoe stået på scenen mere end 1.000 gange. Udover i Skandinavien
har de været i UK, Tyskland, Frankrig og Indien. De har spillet koncerter og været
på koncertturneer med blandt andre Uriah Heep, Incredible Stringband, Jimi
Hendrix og Black Sabbath. De har desuden medvirket i mange radio- og
tv-programmer foruden i flere film. Ud over et større antal piratudgivelser og
opsamlingsplader har de indspillet og udsendt 11 albums, hvoraf flere indgår i
enhver rockentusiasts grundsamling. Debutalbummet ”M144” har således status som
ét af nyere danske musiks betydeligste udgivelser.
I dag
Kim Menzer og Karsten Vogel er som altid i front med
både vokal og mange instrumenter. Med det faste hold Assi Roar på bas og Klaus
Menzer bag trommerne er én af landets stærkeste rytmegrupper på plads, og
med Jens Runge som guitarist og
sanger er der sikkerhed for et nyt og meget energisk Burnin men også et Burnin,
der bygger på sine egne traditioner og hele musikalske væremåde. Lone Selmer, der som det nu sjette
medlem både spiller keyboard og lægger vokalstemmer på, giver fylde og nye
muligheder både i de musikalske arrangementer og i et til stadighed
overraskende sceneshow.
Nyt album 2013
2012 blev brugt til
at indspille det 11. album med Burnin Red Ivanhoe. Under titlen ”BRI” blev det udsendt i maj 2013.
Titlen er valgt med omhu: Aldrig har det været så meget Burnin, som det er på
disse otte nye, dansksprogede sange og to nye instrumentale stykker. Der gribes
dybt i Ivanhoes sjæl og historik og spilles med overbevisning og indlevelse. ”En
genfødsel!” er det blevet kaldt.
Koncerterne
Med sange som ”Ivanhoe i Brøndbyerne”, ”Tingel-tangel Manden”
og ”Gong-Gong, the Elephant Song” på programmet spiller Burnin Red Ivanhoe sig
lige ind i tre danske generationers musikalske hjerter. Nu er repertoiret desuden
styrket med et overbevisende sæt nye numre foruden med genoptagelse af nogle
rigtigt gamle, som ingen hidtil har hørt live.
Fælles for alle Burnin-job er - udover dette klassiske sæt
sange - stor spilleglæde, musikalsk slagkraft, opfindsomhed, mærkelige
instrumenter og et uberegneligt sceneshow.
Oplevelsen af at være der selv. Den ægte vare.
Burnin Red
Ivanhoe - mere end nogensinde.
Kim Menzer - Jens Runge - Karsten Vogel
Lone Selmer - Assi
Roar - Klaus Menzer
Entre kr. 145 - Forsalg: kr. 125 - Havnekiosken Svaneke & www.musikhuzet.dk
Medlemmer kr. 100 – Bestilles på nonanesvaneke@gmail.com eller 23743806
Det koster kr. 100 årligt for et medlemskab i 2014 af musikforeningen NoName. Du kan indbetale på Nordea: 0661-7557 680 483 eller indmelde dig ved en af koncerterne
Støt vores sponsorer: DE gør det muligt, at musikken spiller i FREM.
Hotel Siemsens Gaard – overnatning ¤ Restaurant Bryghuset - bespisning
Ingen kommentarer:
Send en kommentar