Musikforeningen NoName, Svaneke

Nyhedsbrev november 2018

2018 var et godt år for Musikforeningen NoName. Vi har afholdt seks koncerter. Det har spændt lige fra Kamæleonkoncert med Moussa Diallo Trio for aldersgruppen 5-8-årige til Henning Stærk Trio, Gasoline og Young Flowers. Selvfølgelig har vi også haft koncerter med lokale, det har været  Expect no Mercy og Dr. Friis featuring Ole Frimer.

Vi ville godt have haft en koncert midt i november, men af forskellige årsager lykkedes det ikke. Så  efteråret bruges på yderligere planlægning af 2019. De første aftaler er på plads:

30. marts kommer Expect No Mercy
9. juni (pinsesøndag) kommer Mojo Makers

Vi har haft møde med Svanekegården om at lave en koncert i fællesskab, det arbejder vi videre  med.  Musik og Teater udvalget under BRK afslog at give foreningen underskudsgaranti i 2017. I 2018  søgte vi igen om underskudsgaranti og fik kr. 8.000. Vi fik ikke brug for dem, da de 3 koncerter  gav et mindre overskud. Tak for bevillingen, det gør, at vi tør tage band fra en hylde højere.  Med Musikhuzet havde vi 3 koncerter, der gav kr. 5.114 i underskud. Vi havde søgt og fået kr. 5.000 i underskudsgaranti fra Fællesrådet. Det takker vi Fællesrådet for. 

Vi har brug for flere sponsorer, så musikken stadig kan spille i FREM. Tak til Hotel Siemsens Gaard og Svaneke Bryghus som yder en god hjælp.

Det koster kun kr. 100 at være medlem af Musikforeningen NoName, og så får du rabat på  koncerterne. Indbetal kr. 100 på vores konto i  Nordea regnr. 0661 konto 7557, så får du medlemsskab hele 2019. Husk at opgive  navn og email.

Støt gerne op om det lokale musikliv. 

En speciel tak til vores medhjælpere som lægger et stort frivillige arbejde for at koncerterne kan  afholdes.  Tak for musikken i 2018 – vi glæder os til mere musik i 2019.

Billeder fra koncerter 2018:

Expect No Mercy
Gasoline
Henning Stærk Trio


Privatlivspolitik




Privatlivspolitik
Musikforeningen NoName - Elmevej 6, Svaneke
CVR/SE nr. 2846 7796
Dataansvar:
Vi behandler personoplysninger og har derfor vedtaget denne privatlivspolitik,
der kort fortæller dig, hvordan vi behandler dine personoplysninger til sikring
af en fair og gennemsigtig behandling.
Gennemgående for vores databehandling er, at vi kun behandler
personoplysninger til bestemte formål og ud fra berettigede (legitime)
interesser. Vi behandler kun personoplysninger, der er relevante og
nødvendige til opfyldelse af de angivne formål, og vi sletter dine oplysninger,
når de ikke længere er nødvendige. Dog opbevarer vi oplysninger hvis de har
historisk værdi.
Kontaktoplysninger på den dataansvarlige:
Musikforeningen NoName er dataansvarlig, og vi sikrer, at dine
personoplysninger behandles i overensstemmelse med lovgivningen.
Kontaktperson: Jens Peter Müller Mobil nr.: 23743806
Mail: nonamesvaneke@gmail.com

Behandling af personoplysninger:
Vi behandler følgende personoplysninger:
Navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresser (evt. fødselsår), som vi har
modtaget fra dig.
Formål:
1. Formål med behandling af personoplysningerne:
Drift af foreningen, medlemshåndtering, herunder kontingentopkrævning og
medlemsorientering.
Vi behandler kun personoplysninger på baggrund af interesseafvejningsreglen,
denne behandling vil udelukkende være motiveret af berettigede (legitime)
interesser som:
a) Daglig drift af foreningen.
b) Udbetaling af honorarer og godtgørelser.
2. Samtykke:
Oftest vil vores behandling af dine personoplysninger, basere sig på et andet
lovligt grundlag end samtykke, f.eks. oplysninger til statistik og lignende.
Hvis vi indhenter dit samtykke, er det frivilligt, om du vil give samtykke, og du
kan til enhver tid trække det tilbage ved at give os besked om det.

Videregivelse af personoplysninger:
Vi videregiver ikke personoplysninger til firmaer til markedsføring uden dit
samtykke.
Du kan gøre brug af dine rettigheder:
Herunder gøre indsigelse mod vores behandling, ved at henvende dig til os.
Vores kontaktoplysninger finder du øverst. Hvis du f.eks. henvender dig med
en anmodning om at få rettet eller slettet dine personoplysninger, undersøger
vi, om betingelserne er opfyldt, og gennemfører i så fald ændringer eller
sletning så hurtigt som muligt.
Du kan altid indgive en klage til en databeskyttelsestilsynsmyndighed, f.eks.
Datatilsynet.
Revidering af privatlivspolitikken:
Vi forbeholder os retten til at foretage ændringer i denne privatlivspolitik fra tid
til anden. Ved væsentlige ændringer vil du modtage meddelelse herom,
ligesom det vil fremgå af vores hjemmeside.