AZURIT med B-Joe

Kulturhuset FREM, 3740 Svaneke
Lørdag d 12. marts kl. 21:00

Forsalg: kr. 100 - Havnekiosken Svaneke & Køb billet her 
Døren: kr. 120 – Døren åbnes en time før.
Medlemmer: kr. 80 - Bestilles på nonamesvaneke@gmail.com

Rock Hippie Love Inn i FREM

D.12. marts bliver der rig lejlighed til at slå håret ud og iføre sig sit mest farverige 68’er skrud.
Musikforeningen NoName får nemlig besøg af det københavnske syrerockband Azurit.
Med en af landets ypperste guitarister, B-Joe, i front er der lagt op til en aften med både storladne lydlandskaber, seje dansable rockrytmer og et psykedelisk lysshow, der kan vække hippiesjælen i selv den mest konservative kontorist.

Bandet blev dannet i 1985 men skiftede i 1990 navn til B-Joe. Nu er Azurit imidlertid på banen igen og de ligger ikke på den lade side.
Azurit er i studiet i øjeblikket for at lægge sidste hånd på et dobbeltalbum. Hele 15 numre kommer det til at indeholde. Numrene er skrevet af B-Joe og trommeslageren, Jesper Irn, som netop er vendt tilbage til Danmark efter i en årrække at have huseret på de bonede gulve i London. Gift med en engelsk popstjerne var han i mange år fast forsidestof på de engelske tabloidaviser, nu har han fattet trommestikkerne igen og er vendt tilbage bag trommerne i Azurit. Med sig på scenen i Svaneke har de, Sune Martini, en af den københavnske musikundergrunds flittigste og rockende bassister.

Azurit er et azurblåt krystal. Azurit var hellig for egypterne, der mente, at det var en hjælp til åndelig kommunikation. Mange tror, at denne sten bidrager til at mindske vrede og øge den psykiske bevidsthed. Den menes også at reducere unormal cellevækst, fremme visdom, og bruges som en hjælp til at lindre smerter ved gigt. Bruges også som lykkesten i Las Vegas.

Azurit handler om sjæl, fortæller B-Joe. Om at gå imod strømmen og følge sine dybeste drømme. Vi har brugt et halvt liv på at blive dygtige musikere, og vi bruger det meste af vores kunnen og dagligdag på at spille popmusik, bl.a. sammen med Michael Hardinger og Jørgen Thorup. Det er sådan set fint nok, der skal jo mad på bordet, og huslejen skal betales. Men indimellem bryder vi så ud og vender tilbage til rødderne og de storladne rocklandskaber, som vi elsker mere end noget andet. Og hver gang vi gør det, kan vi mærke at det var derfor at vi overhovedet begyndte at spille i sin tid, for at skabe kunst, for at lege med magien i musikken. Det er dét, Azurit handler om. Azurit er en slags magisk ritual, hvor vi skaber rammerne og stiller os til rådighed for, at noget stort kan opstå. Ind imellem, når betingelserne er til stede, så åbner himlen sig, og vi får et glimt af det store, som er den egentlige virkelighed. Den virkelighed, som vi har det med at glemme i hverdagens trummerum, og når den magi opstår, bliver både vi og publikum fyldt med den skønneste energi. Det er derfor, vi gør det, siger B-Joe

Kom og oplev lys og lydmagi i Kulturhuset FREM, Svaneke, den 12. marts kl. 21.00
Det bliver udsøgt psykedelisk :-)

https://www.youtube.com/watch?v=zN4ejj9hCxo

Arr. & Facebook: Musikforeningen NoName, Svaneke
Hjemmeside: http://noname.svaneke.net/

Støt vores sponsorer: DE gør det muligt, at musikken spiller i FREM.

Hotel Siemsens Gaard – overnatning ¤ Restaurant Bryghuset - bespisning

Ingen kommentarer: