VINTER JAM-SESSION
Efter mange opfordringer gentager vi succesen:
VINTER JAM-SESSION
Musikalsk hyggesøndag i kulturhuset FREM
Søndag d. 26. Feb. kl. 14 – 17
Søndag den 26. februar går det igen løs! Musikalske venner og bekendte hjælper
hinanden gennem vinterens regn og kulde med en brandvarm hygge jam-session.
Kapelmester Jan Ettrup og hans musikalske venner backer og støtter solister, som
har lyst til at prøve kræfter med de skrå brædder. X-Factor, Talent eller ej, alle
er velkomne til at komme og give et nummer eller to. Her er der ingen, der bliver
stemt hjem.
Ved sidste års jam-session var der fyldt godt op i FREM. Musikelskere i alle aldre
fra hele øen mødtes, lyttede til hinanden og mange gav selv et bud på, hvad der
rører sig i den Bornholmske undergrund. Det var hyggeligt og ind imellem decideret
magisk, når de musikalske bølger gik højt. Hvis du melder dig ind i Musikforeningen
NoName kommer du gratis ind til februars jam-session.
Jan Ettrup medbringer et lille band; Lion Kure og Per Mousing og de vil danne
grundlaget for eftermiddagens indslag. Derudover bliver der også mulighed for at
hele grupper kan spille et par numre. Ligeledes er forfattere, digtere, fortællere
og andre som sædvanlig meget velkomne til at komme og læse op - evt. med lidt
musikledsagelse. Kom glad, og lad os se, hvad der kan opstå. Det er jo dét, en jam-
session handler om!
Mange lokale bands og solister har efterhånden fundet sammen ved de legendariske
jam-sessions i FREM. Så hvem ved? Måske er det netop på denne søndag
eftermiddag, at du møder dine nye musikalske legekammerater - eller hører øens
nye superband for første gang!
Derfor er det bare at møde op med dit instrument - eller måske bare din gode
stemme og noget på hjerte. Giv et nummer eller to, alene eller sammen med de
erfarne musikere. Lyt! Nyd! Spil! Nøgleordene er udveksling og hygge
Der er kaffe på kanden, øl på køl, smil på læben og hyggelig stemning - og GOD
MUSIK!!! Sæt kryds i kalenderen. Vi ses i FREM!
Jens Peter Müller
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar