lørdag den 22. april 2017

Delta Blues Band


Pinse-Søndag d. 4. juni i FREM Svaneke kl. 21.00
Entre døren kr. 150 - Forsalg kr. 125 Havnekiosken Svaneke eller KØB BILLET HER
Medlemmer kr. 100 - bestilles på nonamesvaneke@gmail.com

Oplev en velspillet og musikalsk blueskoncert, der kommer langt ud i alle kroge af bluesgenren.
I 2013 kunne Delta Blues Band fejre bandets 45 års jubilæum! Gruppen har været med til at etablere den danske bluesscene, som vi kender den i dag, og med en debut helt tilbage i 1968 ved bandet om nogen, hvordan bluesmusikken skal spilles. Musikhuzet og Musikforeningen NoName er stolte over at kunne præsentere en koncert med nogle af dansk bluesmusiks grand ol’ men!
I løbet af 1980’erne havde gruppen kæmpe succes, mens de gik under navnet Delta Cross Band. I forbindelse med Copenhagen Blues festival 2008, mente de gamle drenge, at det kunne være sjovt, at samle det gamle band igen og fejre, at det var 40 år siden, det hele startede. 
I spidsen for dette topprofessionelle og godt sammentømrede band, der leverer solid og afvekslende bluesmusik, står Danmarks Mr. Blues, Troels Jensen, med sin velklingende og -krydrede vokal samt guitar og klaver! Mundharperne spilles af mesteren selv: Jørgen Lang. Bag trommerne finder man den erfarne og vidt berejste Asmus Jensen og på bas og vokal den navnkundige og meget benyttede session-musiker, Knut Henriksen. På guitar finder man Troels Jensens gamle ”sideman” siden 68 frem, Thomas Puggaard-Müller, der i 2008 havde sit comeback på den danske blues-scene.

Glæd dig til en solid og velspillet blueskoncert, der kommer langt ud i alle kroge af bluesmusikken. Lige fra det blide akustisk inspirerede hen over det rå og upolerede til noget mere ”Funky Stuff”. Hør også fede ny-fortolkninger af gamle bluesklassikere, som gruppens nyeste udgivelse Stonewashed rummer flere af.
Arr: Musikhuzet i samarbejde med Musikforeningen NoName, Svaneke

Støt vores sponsorer: DE gør det muligt, at musikken spiller i FREM

Hotel Siemsens Gaard – overnatning ¤ Restaurant Bryghuset - bespisning

Ingen kommentarer: