MIKE ANDERSEN Solo

lørdag d.17.maj kl. 20.00


Mike Andersen har i løbet af sin karriere etableret sig som en unik artist på den danske musikscene. Med sin helt egen blanding af blues, soul, pop og rock er han kendt for sin autentiske lyd, stærke vokal og ikke mindst sit personlige greb om guitaren.

NoName har haft glæde af Mike Andersens unikke talent for blues to gange, hvor han har spillet sammen med Michael Friis, Thor Backhausen og Lars Juul.

Ved sine akustiske solo koncerter viser Mike Andersen, at han også er en fremragende historiefortæller. Da han ikke har andet med på scenen end sin stemme, akustiske guitar og lidt fod-tramp, får sangene plads til at folde sig ud i deres reneste form – helt tæt på publikum. Mike Andersen album-debuterede i 2002. I de mere en 20 år han har huseret i det danske musikliv, er det blevet til hele 9 udgivelser, og det 10. album der udkom til marts 2025, som Mike udgav for første gang et helt akustisk solo album i 2019 med titlen ONE MILLION MILES,

blev en succes. Ni nye originale sange, indspillet live-to-tape. Præcis som ved de akustiske solo koncerter, er alt hvad man hører på dette album Mike der synger og spiller akustisk guitar, mens han tramper med foden. Ingen redigering, ingen overdubs!

Den efterfølgende akustiske solo turné vandt en Danish Music Award ’Live Prisen 2019’ og har også modtaget ‘ÅRETS DANSKE BLUESUDGIVELSE’ han har udtalt: ”Jeg har altid set mig selv som en ‘spillemand’, så en livepris varmer virkelig mit hjerte.

Bluesmusikken er mit fundament. Jeg ELSKER den. Men som musiker og menneske forløses jeg bedst når jeg lader mig inspirere af alt hvad der rører mig – og lader det flyde frit. Derfor gør det mig glad at være med i denne kategori.”

Fra starten af sin karriere, har Mike Andersen nægtet at følge den gængse strøm i musikbranchen. Han er i stedet gået sine egne veje og skabt et musikalsk univers, der er mere tidløst, end det er tilbageskuende. Hans musik er stadig blå – helt bogstaveligt med bluesen som afsæt. Men Mike Andersen er meget mere end en traditionsbunden blueshåndværker. Hans virke som sanger og sangskriver er med til at børste støvet af en genre, som ellers har haft det med at strande sig selv i fortiden. Her er masser af blodsblanding med country, soul, Americana og andre genrer, og kassetænkning og klichéer er sendt til storskrald.

Med flere kritikerroste albums i bagagen, og en stigende international opmærksomhed, har Mike Andersen cementeret sin position som en kunstner, der står stærkt både i Danmark og på den internationale musikscene.

DATO: Lørdag 17.maj 2025 - Kl. 20.00 (dørene åbnes kl.19)

STED: Kulturhuset FREM, Svaneke Bio, Brænderigænget 10, 3740 Svaneke

PRIS: Billetpriser: 275 Dørsalgspris: 295 kr.  Medlemmer af NoName 225 kr.

 KØB BILET HER

Lyt her: https://youtu.be/OPZ9RMTOLp0?si=1PjSzUsGV-YF3W_w 

Arr.: Et samarbejde mellem Musikhuzet og Musikforeningen NoName Svaneke

nonamesvaneke@gmail.com


Støt vores sponsorer: 

DE gør det muligt, at musikken spiller i FREM

 Svaneke Vandrerhjem    *   Svaneke Bryghus

Lørdag d. 22. marts kl. 20 GASOLINE


GASOLINE 20 ÅRS JUBILÆUMSTUR

Lørdag d. 22. marts kl. 20 i FREM, Svaneke Bio 


Billetter online Musikhuzet.dk kr. 295 -  KØB BILET HER
 NoName medlemmer kr. 245 (+ gebyr)
Dørsalg Pris: kr. 320.  (døren åbner kl. 19).

Glæd jer til et gensyn med de 5 seje kvinder, der sidst spillede hos NoName i 2018, de fede fortolkninger af Gasolin’s musik, den høje energi og garantien for, at de hver gang leverer en kæmpe fest. I 2025 fylder Gasoline 20 år! Nu skal vi fejre festen og det fællesskab, Gasoline sammen med deres publikum skaber, og har gjort det gennem de sidste to årtier.

Ikke mange bands holder sammen i 20 år, men Gasoline har bevaret spilleglæden, og de bliver ved med at sætte barren højt og udfordre og udvikle sig selv. Humøret er stadig lige så højt, som da de første gang gik på scenen, og Gasolines passion og insisteren på at levere det bedste fortsætter. Så kom og få en musikalsk vitaminpille, der holder krop og sind både sundt og levende ;-)

I 2023 var Gasoline på albumturné med Kim Larsens Værsgo’, og med tæt på 40 koncerter over hele landet erobrede de Danmark med deres fortolkninger i respekt for musikken. Nu spænder de atter rockhjelmen og vender tilbage til Gasolin-repertoiret tilsat enkelte dryp af det bedste fra Kim Larsens Værsgo’ album. Gasoline samler på tværs af køn, alder og baggrund. Alle, der vil synge, danse og lade sig underholde, skal med til 20-års festen.

Gasoline har udgivet en EP med bl.a. ’Se Venedig og dø’, ’Smukke Linda’, den legendariske ’Sirenesang’ og Kim Larsens solonummer ’Hvis din far gi'r dig lov’. Suppleret af to helt nye numre, skabt i naturlig forlængelse af Gasolin’s livsværk.

Gasolines egne sange som findes på EPén bærer titler, der kunne have stået bag på en Gasolin-lp: ’Hvis du ku’ nå mig’ og ’Fra Hovedbanegården til Enghave Plads’.

Sangene er blevet til i øvelokalet, men ideerne er født i fællesskab på de lange ture i bandbussen.


Gasolinerne er:


Line Münster-Swendsen, vokal, sangerinde/skuespiller siden 1993. Line var i Candidate, samt under eget navn Line og orkesteret The Bacharachs,  og i flere coverbands.

Lisbeth Rysgaard, kor og rytmeguitar, sanger/ sangskriver og guitarist, også den ene i duoen Stereolove som udgav debutalbummet “Satellite Songs”, hvor julehittet “Christmas Song” er en del af tracklisten

Birgitte Bjørn, leadguitar & kor. Musiker, komponist/tekstforfatter og musikvideomager, samt Guitarist i Bolværket der bl.a. har Wili Jønsson med på Bas.

Annette Bork, bas & kor, med mange års erfaring på den danske musikscene og mange livejobs i ryggen. Annette har bl.a spillet med Singing Zoo (tilbage i 80érne), Gangway, Walkers 2001-04.

Ditte Brodde, trommeslager, har spillet i mange forskellige bands indenfor rock/pop og country genren. Anette har også spillet i udlandet, Portugal, Sverige, Holland, Frankrig, bl.a. med Sanne Bruel, Helle Henning, Thomas Negrain, Søren Volff, Channe Nusbaum og Lars Hybel.


Info: www.http://noname.svaneke.net  - nonamesvaneke@gmail.com

Støt vores sponsorer: 

DE gør det muligt, at musikken spiller i FREM

 Svaneke Vandrerhjem    *   Svaneke Bryghus