BLUES-RENDEZVOUS

BLUES-RENDEZVOUS MED OLE FRIMER
JESPER BYLLING, BACKHAUSEN & JUUL.
 
Søndag d. 3. september kl. 16.00
Kulturhuset FREM/Svaneke Bio. Brænderigænget 10, Svaneke


Forsalg: kr. 120,- Musikhuzet.dk & Svanekegaarden
samt Købmandshandel Svaneketorv 2A, luk. Søndag
Dør: kr. 140,- Dørene åbnes en time før.
Medlemmer af NoName Svaneke og Jazzklub Bornholm: kr. 90,-
 

NoName har som vanligt søndags Blues på programmet som start på efteråres koncerter.

I år kommer Århusianeren Ole Frimer, som er en af Danmarks mest fremtrædende blues skikkelser, og som gennem årene har udviklet sin helt egen spillestil og musikalske personlighed. Ole Frimer har været her flere gange før, til stor glæde for både publikum og band!

Hovedinspirationskilden skal findes i det sydlige USA. Især har Texas-bluesen sat sine spor, men også Tex-mex og soulkunstnere har haft indflydelse på hans musikalske udvikling.

Jesper Frost Bylling er en dansk bassist og guitarist. Jesper har siden 2008 og frem til nu spillet bas i Ole Frimer Band. Fra vores egen baghave har vi naturligvis Thor Backhausen som tryller på sit orgel Lars Juul slår takten an.

 Arrangeret: Musikforeningen NoNane, Svaneke i samarbejde med Musikhuzet 

                                                                              

 Støt vores sponsorer:  

   DE gør det muligt, at musikken spiller i FREM                                               


Burnin Red Ivanhoe 28. maj 2023

 

Burnin Red Ivanhoe

Pinse-søndag d. 28. maj 2023 kl. 20.00 Kulturhuset FREM. Svaneke Bio

Entre døren: kr. 180 – Forsalg: kr. 160 -  Musikhuzet.dk & Svanekegaarden KØB BILLET HER
 
Medlemmer af NoName Svaneke kr.120,- Bestilles på nonamesvaneke@gmail.com

I mere end 50 år har Burnin Red Ivanhoe været et fast begreb i dansk musik. Altid genkendelig, altid udtryk for en bestemt måde at gå til musikken på, en unik lyd og en særlig holdning til det at spille musik for publikum.

I begyndelsen hed det syrerock. I dag er det en del af kulturarven.

Det nye er …… at der heldigvis ikke er ret meget nyt: Energien er usvækket og repertoiret langtidsholdbart. Burnin Red Ivanhoe er blandt de få bands i hele verden, der i levende live har stået distancen siden midt i 60’erne.

Historien

I årenes løb har Burnin Red Ivanhoe stået på scenen mere end 1.000 gange. Udover i Skandinavien har de været i UK, Tyskland, Frankrig og Indien. De har spillet koncerter og været på koncertturneer med blandt andre Incredible Stringband, Uriah Heep, Jimi Hendrix og Black Sabbath. De har desuden medvirket i mange både danske og internationale radio- og tv-programmer foruden i flere film. Ud over et større antal piratudgivelser og opsamlingsplader har de indspillet og udsendt 11 albums, hvoraf flere indgår i enhver rockentusiasts grundsamling. Debutalbummet ”M144” fra 1969 har således status som ét af nyere danske musiks betydeligste udgivelser.

I dag

Karsten Vogel har som komponist, musiker og kapelmester været i orkestrets frontlinje helt fra starten i 1967. I mange år var desuden Kim Menzer en vigtig figur på scenen, men en svækket hørelse har gjort det vanskeligt for ham at orientere sig i musikken, og som konsekvens heraf har han trukket sig ud af orkestret. Lone Selmer har så med overbevisende vokal og sikkert keyboard i de senere år i stigende grad været med til at tegne Burnins profil, og hun har som ny frontfigur mødt stor begejstring hos både et trofast stampublikum og hos mange nytilkomne fans. Den centrale rolle som guitarist og sanger bliver på forbilledlig vis varetaget af Jens Runge, der i usædvanlig grad har levet sig ind i den særlige burnin’ske ånd. Burnin Red Ivanhoes musik har altid baseret sig på en formidabel rytmegruppe, og med Klaus Menzer bag trommerne og Assi Roar på bas er den linje fastholdt. Denne besætning sikrer både orkestrets traditioner og hele væremåde samtidig med, at der er garanti for det høje energiniveau.

Koncerterne

Med sange som ”Ivanhoe i Brøndbyerne”, ”Tingel-tangel manden”, ”Rotating Irons” og ”Ridder Rød” på programmet spiller Burnin Red Ivanhoe sig lige ind i tre generationers danske hjerter. Repertoiret er desuden blevet styrket med flere overbevisende nye numre.

Fælles for alle Burnin-job er – udover dette klassiske sæt sange – stor spilleglæde, musikalsk slagkraft, stor opfindsomhed og et uberegneligt sceneshow.

Oplevelsen af at være der selv.

Den ægte vare.  https://youtu.be/r26e3irzZ1Q

 Arr. & Info: musikhuzet.dk og i samarbejde med http://noname.svaneke.net.


Kulturbutikken, St. Torv 6, Rønne, 5695 9404
Svanekegaarden, Skippergade 2-8, Svaneke, 5649 7372
Expert Nexø Radio TV, Købmagergade 3, Nexø, 5649 2158
Bornholm Velkomstcenter, Ndr. Kystvej 3, Rønne, 5695 9500
Bornholms Turistinformation - Allinge, Sverigesvej 11, Allinge, 5695 9500
Bornholms Turistinformation - Nexø, Molen 4B, Nexø, 5695 9500

Støt vores sponsorer:  

DE gør det muligt, at musikken spiller i FREM