NEW DIFFERENT support SVNLS spiller i FREM:


NEW DIFFERENT support SVNLS spiller i FREM:
Lørdag d. 19. okt. Kl. 20. (dørene åbnes kl.19.)
Entré 50,- kr. i indgangen

Endnu engang inviterer NoName til koncert med to af Bornholms unge bands, der er masser af talent på Bornholm, og vi er glade for at kunne præsenterer nogle af dem i Svaneke.
Kom og bak op om dem, og få en herlig oplevelse af masser af passion og energi for musik.

                                                                                                                                                    

NEW DIFFERENT

New Different er et Bornholmsk Indie/Alternative Rock band,
bestående af Guitarist (Jakob Hjarsø), Vokalist/Bassist (Bastian Skovgaard) og Trommeslager/Producer (Jesper Møller).
Bandet blev dannet i 2015, de skriver og producerer egne numre, og udvikler løbende nyt materiale indenfor genreren.
Hvad kan man så forvente af New Different? … I deres øjne er de bare 3 fyre med
instrumenter. Men når musikken spiller, smelter de sammen til et hele, som det er sværte at sidde stille til.
New Different er aktuelle med singlen “What To Do”.


SVNLS varmer op!!

En fælles passion for musikken, og drømme om en musikkarriere, var det der bragte trommeslager Jonas Brandt-Jensen og sanger/guitarist Jonathan Petersen sammen om deres fælles projekt SVNLS, udtales søvnløs.  Desuden deltager Frey Frahm, en solid bassist, med god energi og charme.
Bandet har for nylig været i studie hos James Thomas, og produceret deres første single ” Dream Away”.

foto Elisabeth Christensen

Link til Kulturhjørnet TV2bornholm:


Støt vores sponsorer: DE gør det muligt, at musikken spiller i FREM.
Hotel Siemsens Gaard – overnatning ¤ Restaurant Bryghuset - bespisning



DR. FRIIS BLUES CLINIK FEAT. MIKE ANDERSEN I FREM


DR. FRIIS BLUES CLINIK FEAT. MIKE ANDERSEN I FREM.
Søndag d. 1. sep. Kl. 16.00


Sangskriver og guitarist Mike Andersen gæster Svaneke ved dette års Dr. Friis Blues Clinic, det faste ensemble Thor Backhausen, Lars Juul og Michael Friis lægges der op til et brag af en soul, rock- og blues event ud over det sædvanlige.
Mike Andersen har gennem de seneste 20 år sat sit sikre præg på den danske blues og soulscene, hvor han i 2002 debuterede med albummet " My Love for the Blues". Gennem årene er det blevet til hele 7 albums, et utal af koncerter og turnere i både ind og udland. Sidst han gæstede Bornholm var i 2015 i Domen under Allinge Jazz.
Hans seneste udgivelse adskiller sig fra de øvrige, idet han her er solo, og har dermed tilføjet nye elementer til sit musikalske udtryk. Et udtryk som, med eller uden band, er karakteristisk ved hans kraftfulde, indlevende vokal og medrivende spillestil. Mike Andersen er en helt igennem veletableret stjerne på både dansk og international blues-og soulscene.
Kendetegnende for hans musik er, at han kontinuerligt har formået, at lægge lag på lag af soul-rock-og blues genrerne og ved mix evnet, at komme godt ud i hjørnerne og skaber således uventede oplevelser til begejstring for sit publikum.
Mike Andersen vandt i 2015 en DMA Blues for Årets Bedste Bluesudgivelse for sit album ”Home”, og har 5 DMA nomineringer og over 1.000 koncerter på CV'et i eget navn.

Medlemmer af NoName Svaneke og Jazzklub Bornholm kan købe forsalgsbillet for kr. 90,-

Dørene åbnes 15:00 / Kulturhuset FREM, Svaneke Bio, Brænderigænget 10, 3740 Svaneke