DR. FRIIS BLUES CLINIK FEAT. MIKE ANDERSEN I FREM


DR. FRIIS BLUES CLINIK FEAT. MIKE ANDERSEN I FREM.
Søndag d. 1. sep. Kl. 16.00


Sangskriver og guitarist Mike Andersen gæster Svaneke ved dette års Dr. Friis Blues Clinic, det faste ensemble Thor Backhausen, Lars Juul og Michael Friis lægges der op til et brag af en soul, rock- og blues event ud over det sædvanlige.
Mike Andersen har gennem de seneste 20 år sat sit sikre præg på den danske blues og soulscene, hvor han i 2002 debuterede med albummet " My Love for the Blues". Gennem årene er det blevet til hele 7 albums, et utal af koncerter og turnere i både ind og udland. Sidst han gæstede Bornholm var i 2015 i Domen under Allinge Jazz.
Hans seneste udgivelse adskiller sig fra de øvrige, idet han her er solo, og har dermed tilføjet nye elementer til sit musikalske udtryk. Et udtryk som, med eller uden band, er karakteristisk ved hans kraftfulde, indlevende vokal og medrivende spillestil. Mike Andersen er en helt igennem veletableret stjerne på både dansk og international blues-og soulscene.
Kendetegnende for hans musik er, at han kontinuerligt har formået, at lægge lag på lag af soul-rock-og blues genrerne og ved mix evnet, at komme godt ud i hjørnerne og skaber således uventede oplevelser til begejstring for sit publikum.
Mike Andersen vandt i 2015 en DMA Blues for Årets Bedste Bluesudgivelse for sit album ”Home”, og har 5 DMA nomineringer og over 1.000 koncerter på CV'et i eget navn.

Medlemmer af NoName Svaneke og Jazzklub Bornholm kan købe forsalgsbillet for kr. 90,-

Dørene åbnes 15:00 / Kulturhuset FREM, Svaneke Bio, Brænderigænget 10, 3740 Svaneke

Borderline Big Band i FREM Svaneke. Fredag den 31. maj kl. 21.00.

Billetter: forsalg kr. 70,- i Havnekiosken Svaneke. I døren kr. 90,- dørene åbnes kl. 20.
Medlemmer kr. 50,- bestilles på nonamesvaneke@gmail.com

Nu skal der danses!
Det bliver den helt store musikfest i Svaneke, når det norske band Borderline besøger Svaneke. De vil sørge for dansevenlig musik hele aftenen. Så find danseskoene frem og tag din dansepartner med.

Bandet, som leverer både jazzkoncerter og festmusik, vil denne aften sørge for rigtig party-stemning med repertoire som spænder fra Ballroom-musik à la Glenn Miller og Duke Ellington til pop, funk og soul à la The Beatles, Maroon 5, Stevie Wonder og The Blues Brothers. Borderline Big Band består af 17 musikere og tre vokalister, som sammen vil sørge for at holde stemningen i top.

Er du til en herlig aften med swingende og dansevenlig livemusik, er Frem stedet for dig fredag den 31. maj!
Besøg gerne bandets hjemmeside på www.borderlinebigband.no




Støt vores sponsorer: DE gør det muligt, at musikken spiller i FREM

Hotel Siemsens Gaard – overnatning
Restaurant Bryghuset - bespisning