lørdag den 12. august 2017

Johnny Walther Band Support: Mikkel Thomas/Christoffer Appel i FREM, Svaneke den 18. november.


Forsalg: kr. 80 - Havnekiosken Svaneke & KØB BILLET HER
Entre døren: kr. 100 - Døren åbnes en time før.
Medlemmer: kr. 60 - Bestilles på nonamesvaneke@gmail.com

Tidligere i år udkom albummet, ”Some Day” og Johnny Walther har siden da, med sit band, der består af, foruden ham selv, af Andres Borne og Rasmus Hecter. Efter udgivelsen har bandet turneret en del og er derfor godt sammenspillet.

Sangene som Johnny har skrevet, er historier fra et liv, der i den grad er blevet “levet” - og det kommer tydeligt til udtryk gennem musikken, som bevæger sig i genrerne, blues, folk og singersong-writer stilen.
Den nyeste plade, ”Some Day”, er udgivet på det tyske selskab TMP, pladeselskabet har valgt numrene, ”I Ain’t Going Back” og ”Some Day”, til singleudgivelse.

Aftenens Support: Mikkel Thomas er vores lokale sanger, guitarist og sangskriver. Han har udgiver albummet: ”Ind under frakken” og var med i Eastmary. Christoffer Appel vil spille med Mikkel, på saxofon, keyboard og mundharmonika. Denne aften vil de spille sange fra Eastmary, men også nye kompositioner.

Der er lagt op til en ”hed” aften, den 18. november i den gamle biograf, nu hvor Johnny Walther Band, har spillet sig varme.

Johnny Walthers stemme er både rå og sjælfuld, med nerve og intensitet, ingen tvivl om at, han mener dét han synger. Ud over at håndtere diverse guitarer, er Johnny Walther også komponist, sangene balancerer fint imellem elementerne i folk, bluesrock og country.
I 1984, ved ankomsten til Bornholm, stiftede Johnny Walther Krølle Bølle Band, senere dannede han, Masque Division, inden det i 1993, blev til Johnny Walther Band. Det var også Johnny som var frontfigur i Rockbandet Foxy.

Andreas Borne, slideguitar, banjoer og mandoliner, er foruden guitarbygger country-blues specialist, som har spillet siden han var 10 år, med kærlighed til rock, blues, roots genren. Han har blandt andet spillet countryfolk med Miners Outfit og folkmusik med trioen Nordlys.

Rasmus Hecter, kontrabas, har blandt andet været fast medlem i folk-rock bandet, Eastmary.
Rasmus har eget lydstudie i København og han inviterede Johnny Walther i studiet, hvor de indspillede de 10 nye sange på CDèn “Some Day”.

Det er veludført, ærligt og underholdende, på en gribende måde – og absolut et besøg værd den. 18. november, i FREM, Svaneke.

Info arr. & Facebook: Musikforeningen NoName, Svaneke


Støt vores sponsorer: DE gør det muligt, at musikken spiller i FREM.
Hotel Siemsens Gaard – overnatning ¤ Restaurant Bryghuset - bespisning


fredag den 11. august 2017

Marie Carmen Koppel med band Fredag d. 13. oktober FREM, Svaneke.


Forsalg: kr. 160 - Havnekiosken Svaneke & www.musikhuzet.dk   
Entre døren: kr. 180 - Døren åbnes en time før.
Medlemmer: kr. 130 - Bestilles på nonamesvaneke@gmail.com

En oplevelse – En sangstemme udover det sædvanlige.
Musikhuzet og Musikforeningen NoName er stolte over at kunne præsentere en koncert med Marie Carmen Koppel der gennem de sidste 25 år opbygget et stort og trofast koncertpublikum. Med sin store stemme fylder hun spillesteder, kulturhuse og kirker landet over med intensitet, nærvær og musikalitet på internationalt niveau.
Samtidig med stor turne aktivitet arbejder Marie Carmen Koppel i studiet med sit album ”HONESTLY”, som er ude i efteråret 2017.

Hun har placeret sig i dansk musikliv som Danmarks soul dronning med en stemme, der ofte bliver sammenlignet med Whitney Houstons. Whitney Houston er også Marie Carmens erklærede idol – og Marie har endda opkaldt sin hund efter idolet!
På albummet ”HONESTLY” giver Marie Carmen Koppel sit helt personlige bud på nogle af de sange, der har betydet mest for hende. Sange, hvoraf nogle har fulgt hende igennem mere end 15 år, som ligger perfekt for hendes store stemme og hvor indspilningen har været efterspurgt blandt hendes store fanskare i årevis. Sange, som er covers af bl.a. Bob Marley, Paul Simon og Whitney Houston, dertil naturligvis Maries egne sange, som omhandler kærlighed, sorg og smerte men også glæde og melankoli.
Marie Carmen Koppel er kendt for sin live performance med sin store indlevelse og tekniske formåen, der får de små nakkehår til at rejse sig. GAFFAs anmelder Morten Buschmann har tidligere skrevet: ”Jeg er ægte imponeret og blev væltet bagover at inderligheden, teknikken, ægtheden og det enorme melodiske overskud.”
Marie Carmen Koppel har altid været garant for kvalitet, stor integritet og en stemmepragt i topklasse, det viste hun også på ”Heal My Wounded Heart” fra 2014.
Live bliver Marie Carmen Koppel bakket op af det samme hold eminente musikere, som hun også har med på albummet: Hendes faste pianist gennem 25 år Steen Rasmussen på keyboards, Dan Rasmussen på bas og Marco Diallo på trommer.


Støt vores sponsorer: DE gør det muligt, at musikken spiller i FREM.

Hotel Siemsens Gaard – overnatning ¤ Restaurant Bryghuset - bespisning

onsdag den 9. august 2017

Lør. d. 23. september kl. 12.00-15.00 Musikmarked

MUSIK & PLAKAT MARKED
KULTURHUSET FREM
Lør. d. 23. sep. kl. 12.00 – 15.00
Fri entré og gratis stand!

På Svanekes Kulturdag, lørdag d. 23. september – arrangerer Musikforeningen, NoName, et marked med musik og plakater, i samarbejde med Svaneke Handelsstandsforening.

Mange af vores medlemmer har spurgt om vi kan lave et marked, hvor man kan købe, sælge, bytte LP’plader, singleplader, CD’er – gamle koncertbilletter og plakater.

Det har vi taget konsekvensen af og afholder derfor dette arrangement.
Der vil også være folk til stede, som kan vurdere de vinylplader som DU tager med.

Har DU behov for meget bordplads, hvor du kan sælge fra, må du gerne kontakte Jens Peter Müller pr. mail: nonamesvaneke@gmail.com eller mobil: 23743806,
Har du blot nogle få kasser/poser, kommer du bare!!

Vi håber der vil komme mange, som vil støtte Kulturhuset, FREM.

Tag dine musik ting med, få en snak med os over en kop kaffe, øl, eller vand.
Og gå hjem med dén LP / CD, du længe har søgt efter.

Arrangører & Facebook: Musikforeningen NoName, Svaneke


Støt vores sponsorer: DE gør det muligt, at musikken spiller i FREM.

Hotel Siemsens Gaard – overnatning ¤ Restaurant Bryghuset - bespisning

Dr. Friis Blues Clinic feat. Ole Frimer Søndag 3. september 2017, kl. 15:00




Forsalg: kr. 90 Havnekiosken Svaneke & www.musikhuzet.dkKØB BILLET HER
Entre døren: kr. 110 - Døren åbnes en time før.
Medlemmer: kr. 70 - Bestilles på nonamesvaneke@gmail.com -

Søndags blues i Kulturhuset FREM i Svaneke med Den Faste Trio, Thor Backhausen, Lars Juul og Michael Friis, og dagens gæst: Århusianeren Ole Frimer, som er en af Danmarks mest fremtrædende bluesskikkelser, og som gennem årene har udviklet sin helt egen spillestil og sin egen musikalske personlighed.Hoved-inspirationskilden skal findes i det sydlige USA. Især har Texas-bluesen sat sine spor, men også Tex-mex og soulkunstnere har haft indflydelse på hans musikalske udvikling.
Med 11 hovedsageligt selvkomponerede Cd’er bag sig, har han høstet stor international anerkendelse og erfaring. I 2001 vandt han med sit band Blue Junction, som de første danskere nogensinde, den amerikanske Real Blues-pris i kategorien ”Best Live European Blues Recording”, og i 2004 prisen for ”Best Foreign Blues Act”. I 2008 modtog han en Danish Music Award for ”Årets Danske Bluesalbum”.

Støt vores sponsorer: DE gør det muligt, at musikken spiller i FREM.
Hotel Siemsens Gaard – overnatning ¤ Restaurant Bryghuset - bespisning