onsdag den 4. marts 2015

EASTMARY - Support: Adrian Mikkelsen og Lucas English

Lørdag d. 28. Marts kl. 20.00 FREM, Svaneke
Forsalg: kr. 90 - Havnekiosken Svaneke, & Kulturbutikken, Rønne
Døren: kr. 110 –  Døren åbnes kl. 19.00 
Medlemmer: kr. 70 - Bestilles på nonamesvaneke@gmail.com eller 23743806
Eastmary
Support: Adrian Mikkelsen og Lucas English


Eastmary blev dannet i 2012 i den lille, sløve by Østermarie på Bornholm. Østermarie er ikke noget særligt; det er en lille landsby, der består af to veje, en dagligvarebutik og et autoværksted, og som er omgivet af marker så langt øjet rækker. Østermarie er ikke ligefrem smuk, men den har sine egen charme, og frem for alt: husene er billige. Her købte Mikkel Thomas, forsanger og guitarist i Eastmary, en faldefærdig landejendom i 2010. Hans drøm var at leve som en kunstnerisk DIY-bonderøv med økonomisk frihed, og lige siden har han prøvet at leve af sine egne grønsager og sin musik. Mikkels gård blev rammen om Eastmary, som hurtigt blev en lokal succes. Folk elskede de enkle, iørefaldende og melodiske sange, og kunne forholde sig til teksterne, som handler om kærlighed og fred og hverdagen i udkantsdanmark.

I 2013-2014 spillede bandet en række koncerter på deres hjemmebyggede spillested The Eastmary Beat Gallery, hvor også en del af øens andre musikere optrådte. I samme periode spillede de en del koncerter i København (Studenterhuset, Mojo, Lades Kælder, Osramhuset, Fox Tail folk festival etc.). Bandet udgav også en EP, som blev solgt for småpenge til deres koncerter. Coveret var lavet af genbrugspap og sejlgarn, og var et symbol på det, der var og er essensen af Eastmary: uprætentiøs enkelhed. I foråret 2014 blev Mikkel Thomas og den kvindelige forsanger Pernille Loumann inviteret til Hamburg af en tysk producer, der havde hørt dem spille på Syd-Øst for Paradis i Svaneke. Producerens idé var at præsentere de mere afdæmpede sange fra Eastmarys repertoire i en enkel og intim produktion. Resultatet er albummet ”What is broken”, som udkommer senere i 2015. Efter den pause, det tyske eventyr førte med sig, er Eastmary nu tilbage i sin oprindelige form som deres fans kender og elsker dem med en kombination af ballader og dansable sing-along-hits. Eastmary er: Mikkel Thomas: Guitar og vokal - Pernille Loumann: Vokal - Rasmus Hecter: Kontrabas - Kasper Tao: Trommer . - LYT og SE: https://www.youtube.com/watch?v=UA3AnvjBbqE



Musikforeningen har fået de to  to unge trubadurer vil varme godt op under publikum før Eastmary.
Adrian(18 år) og Lucas(18 år) mødtes første gang som små drenge i skaterhallen i Nexø, NKS hvor de efter en måneds tid blev de bedste venner. 
Adrian begyndte for nogle år siden at lære Lucas at spille Guitar, og Lucas fik Adrian til at finde kærligheden for musikken frem igen. De spillede i deres tidlige teenage år en masse musik sammen og lærte en masse nye sange, på både guitar og klaver.
De splittede så op i 2012 hvor de skulle på efterskole begge to, til nogle helt forskellige steder på Sjælland. Adrian øvede sig og havde musik på sin efterskole, og det samme gjorde Lucas. I 2013 deltog Adrian i ”Mentor”, hvor Lucas også deltog, dog som gæst, til de fleste liveshows. Efter efterskoletiden og Mentor sluttede, kom de begge tilbage til Bornholm og spillede en masse koncerter rundt omkring.
De spiller begge singer/songwriter genren, både covers og eget materiale.

Arr. & Facebook: Musikforeningen NoName, Svaneke - Info: www.http://noname.svaneke.net/

Støt vores sponsorer: DE gør det muligt, at musikken spiller i FREM.
Hotel Siemsens Gaard – overnatning ¤ Restaurant Bryghuset - bespisning


Ingen kommentarer: